Clairvoyant rådgiver


Som clairvoyant rådgiver kan jeg hjælpe dig med at få det mest optimale ud af dit liv, som det er lige nu. Jeg kan også rådgive dig om problemstillinger, du gerne vil have hjælp til at løse, og jeg kan give dig svar på langt de fleste af dine spørgsmål.


Mine klienter bruger clairvoyance til mange forskellige ting. Nogle bruger det til at få inspiration til et nyt job, til at genfinde energien og livsglæden, mens andre bruger det som en slags overblik over deres liv – lige nu og fremadrettet. Du kan med andre ord få masser ud af clairvoyance selv om du ikke nødvendigvis står i en svær situation.

Erfaringsmæssigt vil de fleste gerne vide noget om parforhold/børn, job, økonomi, helbred og boligforhold, men det afhænger igen helt af dig som klient, hvor du er henne i dit liv lige nu, og hvad du gerne vil have svar på. En læsning kan enten foregå hos mig privat, pr. telefonen eller Skype. Alle er lige udbytterigt for dig som klient.

Jeg er medlem af Clairvoyant Foreningen (www.clairvoyantforeningen.dk), og har som clairvoyant rådgiver fuldkommen tavshedspligt. Jeg er underlagt et sæt etiske retningslinjer, der sikrer dig en god og tryg oplevelse som klient. Dette indebærer derfor også, at jeg ikke giver oplysninger om død, ulykker og lignende.